
Individuel terapi
I et terapiforløb er udgangspunktet altid, hvordan du har det, og hvad du ønsker at arbejde med. Måske oplever du udfordringer, du gerne vil forstå bedre, eller måske søger du forandring inden for særlige områder af dit liv. Uanset hvad du står i, tilbyder jeg et trygt rum, hvor vi sammen kan undersøge dine behov og finde veje til at skabe de ændringer, du ønsker.

Individuel terapi
Mange oplever på et tidspunkt i livet, at hverdagen bliver udfordrende. Man kan føle, at man har mistet fodfæstet og er blevet en skygge af sig selv. I sådanne øjeblikke kan terapi være en værdifuld støtte til at tackle disse udfordringer og opnå større selvforståelse. Dette kan hjælpe dig med at blive den version af dig selv, som du stræber efter at være. Uanset hvordan du oplever din situation, er det din oplevelse, der tæller. Jeg er her for at støtte dig i processen med at ændre det, du længes efter.
Sammen kan vi tage fat på de udfordringer, du står overfor, og jeg vil guide dig i dine beslutninger. Jeg tilbyder værktøjer, der kan hjælpe dig med at håndtere de uhensigtsmæssige tanker, der måtte spænde ben for dig. Ofte kræver det blot små justeringer for at skabe positive forandringer i dit liv. Vi er alle unikke, og det betyder, at vores ønskede forandringer også er forskellige. Jeg inviterer dig til at kontakte mig for en uforpligtende samtale, hvor vi kan udforske, hvordan terapi kan hjælpe dig.
Lad os tales ved
Du er altid velkommen til at sende mig en besked, hvor du/I beskriver jeres udfordringer, samt hvad du/ I ønsker hjælp til. I fællesskab finder vi ud af hvordan vi bedst muligt kan planlægge jeres nye rejse.
Hvordan kan terapi hjælpe dig?
- Social træthed, brug for ro i hverdagen
- Uoverkommelige beslutninger eller situationer
- Svært at kende mine egne grænser
- Følelser som mismod, sorg, vrede, frustration
- Gentagen utilfredshed med eller frustration over arbejdsforhold eller familieliv
- Tvangstanker eller en følelse af uro/afmagt over ikke at vide, hvor du er på vej hen, eller hvad dit mål er
- Hvem er jeg? Hvad gør mig glad?
Vores sessioner er en fortrolig samtaleform mellem dig og mig. Her får du mulighed for at udforske dine tanker, følelser og udfordringer i dit liv i et trygt rum. Jeg hjælper dig med at skabe indsigt, bearbejde svære oplevelser og finde nye måder at håndtere problemer på. Fokus er på dig, dine behov og din udvikling, med mål om at skabe større trivsel og balance i din hverdag. Individuel terapi kan være relevant ved alt fra stress, angst og depression til selv udvikling eller ønske om bedre relationer.
Hvad siger mine klienter?
Morten
Jeg har i forbindelse med at jeg blev ramt af stress gået i terapi hos Hafdis Igennem en periode på ca 8 md har Hafdis og jeg arbejdet med at jeg er kommet op igen og fået et boost til at komme videre med livet. Det har været en helt suveræn oplevelse hvor Hafdis har udvist en fantastisk empati og enormt overblik på de små ting der dukkede op undervejs, som var gode at tage fat i for at nå dertil, hvor jeg har fået lyst til livet igen. Tak for hjælpen du er fantastisk go sommer.
S.
At have en terapeut der matcher gør en verden til forskel, og der har jeg fundet den helt rigtige for mig. Hafdis er nærværende, virkelighedstro og rummelig. Med Hafdis får man ikke bare en masse fagbegreber, men scenarier man kan forholde sig til, som giver stof til eftertanke. Med Hafdis som terapeut er jeg fortrøstningsfuld for et bedre og sundere jeg.
Lise
Jeg har gået hos Hafdis i omkring 4 måneder og kan allerede mærke en stor forskel fra da jeg startede og nu. Jeg har haft lavt selvværd og været i krig mod mig selv uden jeg egentligt selv kunne se det, da det føltes så meget som en del af mig. Hafdis har så hjulpet mig med først at få bevidstheden og så redskaberne til at kunne udvikle mig. Hun har skabt et rum, hvor jeg har følt mig fuldstændig tryg, rummet og set, præcis for den jeg er. Hun har hjulpet mig med at forstå mig selv og givet mig værktøjer til at kunne passe bedre på mig selv og slutte mere og mere fred med den jeg er. Og det er jeg evigt taknemmelig for!
