Overgangsalder og parforhold

About

Når jeg ser tilbage på min rejse gennem overgangsalderen, husker jeg tydeligt, hvordan jeg følte mig overset og misforstået. Jeg oplevede en række symptomer, som ikke altid var de typiske, man ofte hører om. Mine udfordringer omfattede psykiske humørsvingninger, grådlabilitet, irritabilitet, hukommelsestab og et næsten rasende rengøringsvanvid (en gang imellem). Jeg led også af ledsmerter, søvnløshed og vægtøgning. Hver gang jeg søgte hjælp hos lægerne, følte jeg, at mine symptomer blev nedtonet eller afvist.

Jeg modtog ofte kommentarer som: “Er det ikke bare vinteren?” eller “Du har været meget igennem.” Det føltes, som om de ikke så mig som den, jeg var, og jeg gik ofte hjem med en følelse af at være helt galt på den. Indimellem var jeg bevidst om at være den ‘sure kone’, der gik igennem en identitetskrise. Jeg gik fra at elske min mand højt til at hade ham – det føltes, som om jeg ikke kunne holde ham ud. Mit hjerte vidste, hvad sandheden var, men min hjerne kunne ikke følge med, hvilket ofte skabte konflikt mellem mit ego og mit hjerte.

Når jeg nævnte mine ledsmerter, var svaret ofte, at “det jo er i familien,” og da jeg talte om min psykiske tilstand, blev det hurtigt knyttet til mit stofskifte. Det blev klart for mig, at de symptomer, jeg oplevede, var så almindelige, at lægerne havde svært ved at se forbindelsen til overgangsalderen. Jeg følte mig frustreret og ensom – som om ingen virkelig forstod, hvad jeg gik igennem. Jeg følte, at jeg var blevet fanget i et system, hvor mine oplevelser blev reduceret til overfladiske forklaringer.